Teknovation Logo



 

TEKNIQ Arbejdsgiverne-ledelse valgt

  • Formand for TEKNIQ Arbejdsgiverne-fusionen, Henrik Fugmann (i midten), flankeret af fra venstre administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, næstformand Fleming Frederiksen og på højre siden direktør Mads Graves Larsen samt næstformand Søren Schmidt.

2. april 2019, kl. 10:01 

Henrik Fugmann er valgt som formand for bestyrelsen i den nyligt fusionerede TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation. Samtidig er Niels Jørgen Hansen udpeget som adm. direktør og Mads Graves Larsen som direktør i den nye fælles organisation.


Forleden blev fusionen TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation - endeligt godkendt, og nu har bestyrelsen for den fælles organisation valgt formand og  udpeget en direktion.

Formand er administrerende direktør i Fugmann A/S, Henrik Fugmann, som hidtil også har været formand for TEKNIQs bestyrelse. Direktionen består af administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, der hidtil også har haft samme hverv i TEKNIQ, og direktør Mads Graves, der hidtil har været administrerende direktør i Arbejdsgiverne, ligesom bestyrelsen har valgt to næstformænd,, nemlig ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, Fleming Frederiksen, der er tidligere formand for Arbejdsgiverne, samt ejer af De Blå Mænd Entreprise ApS Søren Schmidt, som også tidligere har været næstformand i TEKNIQ.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Henrik Fugmann glæder sig til at omsætte alle de gode intentioner bag fusionen til konkret handling:

”Sammenlægningen vil være med til at skabe én stærk organisation, som i endnu højere grad kan pleje virksomhedernes interesser samtidig med, at vi vil få langt større gennemslagskraft og synlighed i den politiske verden,” siger han, og uddyber:

”Men først og fremmest er det vigtigt, at vi repræsenterer alle vore medlemmer bedst muligt og sikrer, at de får de bedst mulige betingelser for at drive deres forretning og fortsætte den meget positive udvikling, som vores brancher har været igennem de senere år,” siger Henrik Fugmann.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik