Teknovation Logo



 

Gearet til 12.800 tons i døgnet

  • Nordic Sugars Søren Laust Faurskov (t.v.) sammen med Anders Øllegaard fra SEW EURODRIVE sparrer løbende om mulighederne i produktionen i forhold til renovering af gearapplikationer og nyinvesteringer.

18. marts 2018, kl. 09:41 

teknovationNr. 4 - 2018   Nordic Sugar mestrer en daglig produktion af sukker fra roer med over 400 lastbillæs afgrøder i døgnet under høstkampagnen. Gearløsningerne må derfor ikke fejle, og skal samtidigt være energibesparende og til den rigtige pris.


Hos Nordic Sugar i Nykøbing Falster, der er en del af tyske Nordzucker Group som den ene af to danske sukkerfabrikker (den anden ligger i Nakskov), er kvalitet og tilgængelighed de primære parametre, når det kommer til udvælgelse af leverandører af gearkomponenter i produktionsapparatet.

For over 4,5 måneder hvert år under den såkaldte høstkampagne fra oktober til januar er det kæmpe maskineri på fabrikken udsat for et ekstremt pres for at præstere uden nedbrud.

I denne periode skal mellem 12.000 og 14.000 tons roer fra lokale landbrug leveret af over 400 lastbillæs hver dag alle ugens dage konverteres fra afgrøde til den fineste kvalitet sukker.

Hvor der i Nordzucker-koncernen er i alt 17 sukkerproduktionssteder rundt om i Europa, så hører den over hundrede år gamle Nykøbing Falster-fabrikslokalitet til en af de mere modne af slagsen. Dagens effektive og lønsomme produktion møder således fremadrette et stigende behov for service med en blanding af vedligehold af eksisterende gear- og drevløsninger (fra 2 til 200 kilowatt), hvor det skønnes fornuftigt, og implementering af nye gear- og gearmotorer skræddersyet til specifikke mere eller mindre kritiske opgaver.

Af den grund er den danske afdeling af den tyske producent af gear- og gearmotorer SEW EURODRIVE blevet udvalgt som en af de primære samarbejdspartnere til at levere service og vedligehold samt moderne gearmotorløsninger som supplement til den over hundrede år gamle virksomheds egen serviceafdeling.
Gearspecialisten har i en årrække været leverandør, men over det seneste års tid har parterne taget samarbejdet til et nyt niveau:

”Den strategi, vi følger i dag, er baseret på et overordnet ønske om at standardisere vores gearløsninger inden for forskellige applikationsfamilier til specifikke opgaver såsom renovering af snegle og bånd, hvor vi fra et driftssynspunkt ser en stor fordel i en ensartet produktstruktur at forholde os til,” siger Head Of Technical Service, Søren Laust Faurskov, og fortsætter:

”Med SEW’s seneste satsning på service og vedligehold af gear uafhængigt af fabrikat (lanceret officielt på Hannover Messe 2017, red.), så passer det godt ind i vores strategi om løbende at reducere det interne og mandskabstunge vedligehold på vores op imod 200 industrigear i funktion på fabrikken.”

Læs hele den spændende artikel ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik