Teknovation Logo






www.teknovation.dk > AM og Industriel IT
  • Cookies politik
  • English
 

MADE-konference om 3D-print med LEGO

  • Flere repræsentanter fra Lego fortæller om AM-tiltag på dagen.

20. juni 2022, kl. 15:04 

Repræsentanter fra LEGO, Damvig og DTU er blandt deltagerne på dagen, når MADE holder innovationskonference i Lyngby 11. august.


DTU i Lyngby er værter for den kommende MADE-innovationskonference 11. august, der går i dybden med, hvordan 3D-print kan gøre ruten fra koncept til masseproduktion så hurtig som mulig.

Arrangementet lægger ud med en række oplægsholdere og først på tinge er DTU-professor og ph.d., Hans Nørgaard, der blandt andet fortæller om et interdisciplinært samarbejde med verdens største lejetøjsproducent med henblik på at skabe morgendagens 3D-printløsninger gennem MADE-projekter.  

Herefter tager Director R&D hos LEGO, Per Høvsgaard, over og fortæller om fremskridt inden for teknologiimplementering herunder tiltag med visionsystemer, 3D-print, materialeteknologi og digitale processer.

Dette i tæt samarbejde med danske universiteter med MADE som projektholder.

Flere andre oplægsholderer fra DTU og LEGO deltager, såvel som danske REL8, hvor direktør, Guggi Kofod, fortæller om arbejde med at skabe verdens mindste stregkode.

Arrangementet afsluttes med en Open Lab-event, hvor deltagerne vil kunne opleve DTU's netop indvidede AM-laboratorie med en rundvisning og møde udstillere på en minimesse med repræsentanter fra blandt andre Damvig, LEGO og Rel8. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>