
6. september 2021, kl. 16:38
Dassault Systémes Solidworks-partneren i Norden og Baltikum, PLM Group, har opkøbt den norske 3DExperience-forhandler PLM Technology AS.
Baggrunden for opkøbet er, at PLM Technology har en stor kundebase i adskillige industrier indenfor 3D-produktdesign og avanceret simulering i Norge.
Og her anvendes simulering ofte til at få produktet hurtigere på markedet, samt forbedre produktets ydeevne og kvalitet, fremhæver PLM Group.
“PLM Technology AS’ kunder og viden vil komplementere vores ambitioner om at blive den førende partner for avanceret simulering i Norden,” siger CEO hos PLM Group, Jan Lundström, og fortsætter:
“Vigtigheden af virtuelle tests i produktudvikling vil fortsat tiltage og vi vil være i stand til at tilbyde både stand-alone løsninger, samt løsninger som integreres med vores 3DExperience platform gennem Simula og Abaqus fra Dassault Systèmes. Vi stræber efter at tilbyde vores kunder avanceret simuleringsekspertise. En anden fordel ved dette opkøb er at vores CAD-løsning fra Solidworks nu også inkluderer Catia”.
Efter at have opbygget, drevet og udviklet PLM Technology i 17 år, er Kjell-Ove Fredhjem nu klar til at give over tøjlerne:
”Jeg tiltror virksomheden til en kvalificeret, pålidelig og stabil ejer. Mange af vores kunder har allerede et godt forhold til PLM Group, da de i forvejen bruger Solidworks,” udtaler han.
Fredhjem vil fortsat arbejde med de nye ejere indtil slut 2022 for at sikre en gnidningsfri overgangsprocess og for at støtte PLM Groups udvikling af en avanceret simuleringsforretning.
”Når vi slår os sammen, gør det os i stand til at levere endnu mere værdi for alle vores fælleskunder” uddyber Kjell-Ove Fredhjem."
”Det er fantastisk at se den fortsatte investering og engagementet i Dassault Systemes som PLM Group viser med dette opkøb af PLM Technology AS," udtaler MD EuroNorth, Dassault Systemés, John Kitchingman, og tilføjer:
"Dette understreger virkelig deres ambition om at levere Virtual Twin-kapacitet på tværs af en bredere kundegruppe, industri samt region og med en klar dybde af dokumenteret industriel erfaring og teknologiske færdigheder."
