Teknovation Logo






www.teknovation.dk > AM og Industriel IT
  • Cookies politik
  • English
 

3D Imaging-center etableret ved DTU

  • Professor Henning Friis Poulsen, leder af det nye 3D imaging center, og talte ved åbningen. (Foto: Mikal Schlosser)

3. september 2021, kl. 08:06 

Med Nordeuropas største imaging center placeres Danmark centralt i den voksende anvendelse af røntgen- og neutronstråle visualisering, fremhæver DTU-professor Henning Friis Poulsen.


Ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er nu etableret et 3D Imaging Center. Centret vil komme til at fungere som dels indgang til de store europæiske røntgen- og neutronstrålings faciliteter, særligt til ESS og MAX IV i Lund, såvel som til European Synchrotron Radiation Facility, ESRF, i Frankrig.

”Vores brugere skal kunne gennemføre de første scanninger på DTU, og hvis disse ikke giver tilstrækkelig viden, kan de tage skridtet videre og ansøge om tid hos en af vores samarbejdspartnere på de store faciliteter i enten Lund eller Frankrig,” siger professor Henning Friis Poulsen, der er centrets leder.  

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Aktiviteterne er særligt koncentreret om fire store forskningsområder. Det er dels scanninger af hårde materialer som metaller og mineraler, der blandt andet anvendes i Power-to-X og lagring af CO2, samt materials engineering, der omfatter vindmøller og stålkonstruktioner. Derudover er bioimaging et væsentligt område, hvor scanninger af organer, knogler og planter skal bidrage til sundhedsvidenskaben og udvikling af nye produkter i sundhedssektoren. Endelig vil centret arbejde med natur- og kulturarv, der omfatter undersøgelser af genstande som fossiler og museumsgenstande.

Indvielsen af 3D imaging centret er blevet udskudt på grund af Covid-19-krisen, og derfor har faciliteterne allerede været anvendt et stykke tid af mange forskellige brugergrupper. Centret har blandt andet bistået Naturhistorisk Museum med en skanning af et Tyronnosaurus Rex-kranie til en udstilling, ligesom det aktuelt har bidraget til fremstilling af en kopi af den paralympiske bordtennisspiller Peter Rosenmeiers håndprotese.

”Centrets mulighed for at tilbyde imaging i verdensklasse på dansk jord vil styrke Danmarks position og forskning inden for både de naturfaglige, tekniske og sundhedsfaglige videnskaber. Adgangen til de nyeste teknikker vil ligeledes få betydningfor udviklingen af nye produkter og løsninger til så forskellige områder som nye bæredygtige energiformer og sundhedssektoren,” siger vicedirektør Stine Jørgensen,Uddannelses- & Forskningsstyrelsen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik