Teknovation Logo



www.teknovation.dk > AM og Industriel IT
  • Cookies politik
  • English
 

Følger vindmøllevinger fra vugge til grav

  • Alt i alt skal projektet bidrage til at forbedre den strukturelle pålidelighed i fremtidens møllevinger. Og det har stor betydning, da vingerne udgør en stor del af en mølles samlede omkostninger, og reparations- og serviceomkostninger er forholdsvis høje. DTU har med DTU Large Scale Facility allerede bygget de nødvendige faciliteter til test af vinger, og her skal skaderne undersøges under udmattelsestest i fuld skala. Billedet: DTU.

11. december 2018, kl. 14:18 

Partnere fra industrien, DTU og det tyske Fraunhofer Institut skal fremover dele data i et hidtil uset omfang ved at skabe såkaldte digitale tvillinger af vindmøllevingerne, mens de udvikles, oplyser DTU.


Tyske Fraunhofer IWES og DTU Vindenergi, der er to af verdens førende forskningsinstitutioner inden for vindenergi, skal udvikle, fremstille og teste et 40 meter vingedesign i et unikt samarbejde med flere industripartnere fra de to lande, annoncerer DTU.

De danske partnere er DTU Vindenergi, DTU Compute, Vestas Wind Systems A/S, LM Wind Power A/S, IBM Danmark ApS, FORCE Technology, Siemens Industry Software NV, CEKO Sensors ApS, Dantec Dynamics GmbH, Blade Test Center A/S (BLAEST), Zebicon A/S og Olsen Wings A/S.

På den tyske side deltager Fraunhofer IWES og Leibnitz University Hannover (ForWind).

I projektet, der er døbt 'Reliablade', vil alle digitale data om vingen, fra den tidlige designfase gennem hele produktionen til installering, drift, vedligeholdelse og beslutning om nedtagning, blive koblet til en såkaldt digital tvilling.

I det fireårige projekt skal de danske og tyske aktører finde frem til, hvordan industrien kan indhente, tolke og anvende disse data, så der til syvende og sidst kan produceres billigere vindenergi.

"Visionen for projektet er at udvikle nye metoder til design, drift og vedligeholdelse af vindmøllevinger. Ved hjælp af den digitale tvilling vil vi følge vingens aktuelle tilstand og forudsige dens fremtidige tilstand under hele dens livscyklus," siger projektleder på den danske del af projektet fra DTU Vindenergi, Kim Branner, ifølge DTU, og fortsætter:

“Da vingerne fremstilles af en partner i projektet, ved vi præcis, hvordan de er produceret, og vi kan oven i købet indbygge bevidste fejl, som vi kan måle og analysere på i hele vingens levetid. Det giver os en unik mulighed, som sjældent ses i samarbejde med industrien, da de som regel ønsker at bevare data hos sig selv af konkurrencehensyn.” 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik