www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
26. august 2020, kl. 15:32
Kunsten at kommunikere måleteknik til medarbejdere, kunder og leverandører er omdrejningspunktet for FVM-temadag den 17. september på DTU.
Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi, FVM, har valgt en lidt anderledes tilgang end normalt til en temadag torsdag den 17. september.
Arrangementet, der finder sted i DTU i Lyngby, ser denne gang på aktiviteter, der har til formål at udveksle informationer om måleteknik.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det vil sige, at det er en aktivitet, hvor en person eller organisation formidler envejs- eller tovejsinformation mellem personer, grupper eller organisationer ved brug af gensidigt forståede sprog, tegn, symboler eller visuelle regler.
Ifølge arrangørerne, så opstår der ofte problemer her, da det måletekniske sprog ikke umiddelbart er forståeligt for alle.
Inden for måleteknikken og specificering af krav til produkter alene er der nemlig mere end 2500 begreber, som er definerede i et par hundrede ISO standarder. Det er ikke alle disse begreber og slet ikke de tilhørende symboler, der er forståelige for parterne i kommunikationen. Specielt ikke da der hele tiden kommer nye til.
Hvem uden for de måletekniske kredse kender for eksempel til en Chebychev associering eller til et simuleret datumelement?.
Problemstillingen behandles på dagen ved hjælp af en række eksempler på de problemer, mange kender til, når der skal udveksles information om krav til og resultater af måleopgaver.
Der er således en lang række af eksempler fra dagligdagen, hvor den ene part mener at have informeret en anden part om et måleteknisk problem, for derefer at konstatere, at det, vi mener, har været god information, slet ikke er forstået af modtageren.
Et konkert eksemplet kan være måleusikkerhed, som de fleste medarbejdere ikke forstår konsekvenserne af, når en applikatione er tæt på godkendelsesgrænsen.
Blandt indlægsholderne er Principal Specialist in User Insights hos Novo Nordisk, Kirsten Lauritsen, der ser på, havd kommunikation egentlig er for en størrelse. Covi Precision A/S ved Søren Thrane, der tale om udfordringer med kommunikation som underleverandør. Ane Storm fra Storm - House of Six Sigma om hvordan kan man kommunikere resultater fra statistiske tests og -værktøjer.
Endelig runder HR og kommunikationsspecialist, Søren Ellegaard fra firmaet Train Company, dagen af med indlægget: Sådan når du mere med din kommunikation.