
20. august 2019, kl. 07:33
Wila A/S i Silkeborg har, for at imødekomme kundernes ønske om maksimal tryghed, investeret i en Zeiss 3D-koordinatmålemaskine, model Contura G2, som nu er på plads i virksomhedens målerum.
Hos Wila forstår man, at kunderne finder en vis tryghed i at investere i ekstra sikkerhed, for med garanti vide, at de indkøbte produkter er 100 procent korrekt produceret, ned i mindste detalje og med største præcision.
Derfor har virksomheden investeret i en 3D-målemaskine model Contura G2 fra tyske Zeiss Group. Maskinen har, ud over taktilmåling, også skanningsfunktion, og kan måle alle dimensioner, der kræves for at evaluere en GPS-tegnings dimensioner og de geometriske tolerancer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Derudover kan den inspicere geometriske former ved skanning, og derved sikre, at det færdige produkt stemmer overens med den tegning det er lavet ud fra.
Hos Wila bruges 3D-målemaskinen til indgangskontrol af indkøbte emner, løbende kontrol af egne serieproduktioner og udgangskontrol på færdige emner inden levering til kunderne.
Alle målinger ender ud i målerapporter, der kan bruges som dokumentation for kunden i den videre proces.
Målerrummet har en konstant temperatur på mellem 18 og 22 grader Celsius, og er frigjort fra resten af ejendommens konstruktion, så man undgår eksempelvis vibrationer fra produktionen.
3D-målemaskinens måleområde er 1.000 gange 600 gange 1.600 millimeter, og maskinen måler med en nøjagtighed på 0,0001 millimeter.
