www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
2. februar 2023, kl. 07:16
Cava Plastics A/S har fået leveret yderligere to Engel sprøjtestøbemaskiner, meddeler Marriager-virksomheden.
Med to større Engel-maskiner tager Cava Plastics A/S næste skridt i produktionen, der byder på 50 års erfaring med design, udvikling og sprøjtestøbning af plast.
De netop leverede sprøjtestøbemaskinerne bliver en del af en maskinpark med både fuldelektriske og hydrauliske af slagsen, der er udstyret med avancerede robotter.
Nærmere bestemt kan virksomheden udføre sprøjtestøbning i plast i alle gængse materialetyper fra få gram og helt op til 7 kilogram pr. emne.
Produktionsapparatet råder alt i alt over støbemaskiner med op til 1.000 tons i lukketryk, fremhæver Marriager-firmaet.