
6. januar 2023, kl. 13:04
Sammen med producenten Scientex har Sabic fremstillet det, plastspecialisten betegner som verdens første fleksible produktindpakning i PP-genbrugsplast til fødevarer.
Plastproducenten Sabic samarbejder med Scientex i emballageværdikæden og har nu udviklet materiale til verdens første fleksible fødevareemballage fremstillet baseret på avanceret genbrugt affaldsplast opsamlet fra havet (Ocean Bound Plastic, OBP), ved hjælp af Sabics certificerede cirkulær polypropylen, PP-materiale.
Der er nærmere bestemt tale om emballage til nudler fremstillet med 30 procent certificeret Post Consumer Recycled-plastindhold, og som er blevet lanceret i større detailbutikker i Malaysia.
OBP er plastikaffald, der findes i områder op til 50 kilomater inde i landet fra vandveje, der i sidste ende risikerer at skylles ud i havet af nedbør, floder eller tidevand.
Med et OBP-indhold på 30 procent fungerer den certificerede cirkulære PP på samme måde som den eksisterende fossilbaserede virgin PP og kan anvendes som et direkte drop-in-alternativ.
