
1. februar 2022, kl. 07:22
Sprøjtestøbefirmaet Molytex modtog i sidste uge virksomhedens seneste plastsprøjtestøbemaskine fra østrigske Engel.
Molytex indleder 2022 med en investering i plastsprøjtestøbekapaciteten.
Der er tale om en 50 tons Engel Victory-maskine med ecodrive, meddeler Technical Sales Engineer Jakob Clemen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den kommer fremover til at producere emner med firmaets seneste automationsløsning installeret i form af en Wemo-robotcelle.
Det medfører muligheden for at håndtere blandt andet bore- og fræseoperationer.
Ud over produktion af større serier af plastemner med maskinparken på over 30 sprøjtestøbemaskiner byder firmaet også ind med udstyr og ingeniørmæssige kompetencer til at varetage mindre specialopgaver og opgaver forbundet med tekniske udfordringer, fremhæves det.
