Teknovation Logo



  • Cookies politik
  • English
 

AVL åbner dørene for iværksættere

  • Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S inviterer iværksættere til sparring og fabriksbesøg i uge 45.

18. oktober 2021, kl. 15:42 

Den 10. november åbner Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager dørene for iværksættere med interesse for genanvendt plast.


Uge 45 står i iværksætternes tegn, hvor 170 lande verden over holder ‘Global Entrepreneurship Week‘, og i år er omdrejningspunktet den bæredygtige omstilling af samfundet.

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S ønsker at bakke op om initiativet, og inviterer derfor alle iværksættere med interesse for genanvendelse af plast til en introduktion i brugen af genanvendt af plast, en fabriksrundtur og et ‘Spørgehjørne’, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.

Deltagerne vil også få mulighed for bl.a. at sparre med Mariagerfjord Erhvervsråd omkring de økonomiske muligheder i forbindelse med en eventuel opstart af egen virksomhed.

Kreativ direktør i Aage Vestergaard Larsen, Gitte Buk Larsen, fremhæver i den forbindelse at virksomheden ofte får henvendelser fra nystartede og kommende iværksættere med interesse for den grønne omstilling.

Fælles for dem er et ønske om mere viden om genanvendelse af plast og om at se en plastgenanvendelsesvirksomhed i drift.

Og de ønsker vil firmaet gerne imødekomme, og ‘Global Entrepreneurship Week’ er en god anledning til at åbne fabrikken for interesserede iværksættere, konstaterer hun.

Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen foregår efter ‘først til mølle'-princippet via Aage Vestergaard Larsens A/S’ hjemmeside.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik