www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
29. juni 2021, kl. 14:08
Den nuværende økonomidirektør Palle Ladefoged Kristiansen overtager posten som administrerende direktør efter Franz Cuculiza, som har i spidsen for Aage Vestergaard Larsen A/S, AVL, siden 2012.
AVL, der er Nordens største virksomhed indenfor genanvendelse af plast, meddeler, at den hidtidige administrerende direktør Franz Cuculiza, efter sommerferien afløses af Palle Ladefoged Kristiansen i stolen, mens Franz Cuculiza fortsætter som forretningsdirektør og direktionsmedlem, i bestræbelserne på at sikre udvikling og kontinuitet i forhold til kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Palle Ladefoged Kristiansen er nuværende økonomidirektør, og har været ansat siden 2014 – først som økonomichef og siden 2017 som økonomidirektør med ansvar for økonomi, HR og IT.
Fastholdelsen af Franz Cuculiza giver Palle Ladefoged Kristiansen mulighed for løbende at udvikle kontakten til alle samarbejdspartnerne, fremhæver bestyrelsesformand Gitte Buk Larsen.