www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
18. marts 2021, kl. 19:08
AVK Plast A/S, Designskolen Kolding og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark samarbejder nu om at forene teori og praksis, når det gælder bæredygtighed, meddeler AVK Plast.
Designskolen Kolding udbyder sammen med Syddansk Universitet - University of Southern Denmark en kandidatuddannelse i Designledelse.
På uddannelsen indgår faget 'designmetodologi', hvor de studerende skal arbejde med konkrete cases, herunder udarbejde et ’Design Brief’ med kravspecifikationer.
Lektor på Designskolen Kolding, Laboratoriet for Bæredygtighed og Design, Morten Krogh Petersen, er den ansvarlige underviser på faget.
Sammen med Claus Koch Jensen fra AVK Plast A/S har han valgt en højaktuel case inden for bæredygtighed, som de studerende skal prøve kræfter med.
Parterne er begejstrede for samarbejdet, fremhæves det, og har store forventninger til resultatet.
Fremtidens innovative og bæredygtige løsninger og produkter skal nemlig findes i krydsfeltet mellem vidensinstitutioner og industri, konstaterer parterne.