
11. november 2020, kl. 14:36
Producenten af fødevareemballageløsninger Faerch Group har foretaget et strategisk opkøb af dele af italenske Siraps emballagevirksomhed, meddeler Plastindustrien.
Faerch Group med hovedkontor i Holstebro har foretaget et strategisk opkøb af Siraps emballagevirksomheder i Italien, Polen og Spanien.
Dermed styrker producenten af fødevareemballageløsninger sin position som en af de førende producenter af fødevareemballager, fremhæver brancheorganisationen Plastindustrien.
Ifølge direktør for Faerch Group, Lars Gade Hansen, sker overtagelsen efter grundige overvejelser de sidste par år, hvorfor han er overbeviste om, at Siraps fødevareemballagevirksomhed er et perfekt match til Faerch.
De lokale kunder vil nemlig drage fordel af et udvidet produktsortiment og firmaets innovative cirkulære emballageløsninger.
Hvad angår den polske forretning supplerer den, ifølge direktøren, perfekt virksomhedens aktiviteter i Centraleuropa og giver mulighed for endnu bedre at betjene kunder i Polen og tilstødende lande lokalt fra det moderne Inline-sted.
Endelig vil den spanske forretning styrke den allerede stærke lokale tilstedeværelse og åbner nye muligheder for vækst, konstaterer direktøren.
Der planlægges nu store investeringer for at stille Faerchs cirkulære produkter såsom den patenterede MAPET-II til proteinsektoren, CPET til hot-use-applikationer og Evolve by Faerch-konceptet til rådighed. Food-to-Go-kunder i hele Europa vil dermed drage fordel af Siraps differentierende tilbud, der leverer fremragende produktpræsentation og anti-manipulationslukningssystemer, konstateres det.
Faerch Group beskæftiger mere end 1.400 medarbejdere fordelt på 11 produktionssteder i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og Holland. Salgskontorer dækker hele Europa.
Transaktionen forventes afsluttet inden for tre måneder under forudsætning af sædvanlige lukningsbetingelser og myndighedsgodkendelse.
