
11. oktober 2019, kl. 08:19
Der er gjort plads til "lidt af det hele" hos tyske Arburg i forbindelse med K 2019-messen, der holdes 16. til 23. oktober i Düsseldorf.
Arburg-marketingdirektør, dr. Christoph Schumacher afslører, at producenten nu er så langt med forberedelserne, at han kan frigive temaet for K-messestanden; Arburg GreenWorld.
Temaet er globalt interessant, og i plastvirksomhedernes bevidsthed, så som en af de helt store producenter af plastsprøjtestøbemaskiner føler også Arburg en forpligtigelse til at arbejde for grønnere løsninger og højere genanvendelse af plast, understreger Christoph Schumacher.
Cirkulær økonomi er et emne, som Arburg altid har været optaget af, fortæller han videre. Det gælder både i virksomhedens egen produktion, og brug af ressourcer og materialer, som det gælder i forhold til kundernes muligheder, med den teknologi, som løbende lanceres. I de seneste ti år er energieffektivitet bestemt et tema, som har været vigtigt for den tyske producent, og som udviklingsfolkene hele tiden arbejder på at optimere Arburgs rolle i.
Også uden for egne rækker tager man del i arbejdet med at skabe bedre genanvendelsesrater, og i det hele taget stræbe efter netop cirkulær økonomi, understreger Christoph Schumacher, forud for årets store messe i Düsseldorf.
