www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
20. august 2019, kl. 07:19
Borring Plast A/S meddeler, at man har udvidet maskinparken, og denne gang med den hidtil største sprøjtestøbemaskine i form af en Arburg Allrounder 920S.
Med installationen af en 5.000 kiloNewton-maskine, udvider Borring Plast nu mulighederne inden for plastsprøjtestøbning, oplyser CEO Jesper Seistrup:
"Borring Plast har oplevet en stor efterspørgsel på et større segment, derfor er det en glædelig nyhed, der giver os helt nye muligheder. Er der en virksomhed der ligger med et nyt projekt, eller gerne vil have et tilbud, så står vi til rådighed, siger Jesper Seistrup.
Ud over lukkekraft på 5.000 kiloNewton er maskinens data et arbejdsområde med en afstand mellem søjlerne på 920 gange 920 millimeter, ligesom maskinen kan håndtere værktøjsforme med en egenvægt på op til 8 tons.