www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
29. januar 2024, kl. 07:18
Brdr. Larsen Teknik ApS har netop udskiftet en CO2-laserskærer med den seneste udvikling inden for fiberlaserskæring i form af en Amada Ventis 3015 AJ fire kiloWatt-maskine, meddeler Amada Danmark A/S.
Med Amada Ventis 3015 AJ-fiberlaserskæreren på fire kiloWatt får Vassingerød-virksomheden Brdr. Larsen Teknik nu en maskine med kun ét enkelt diodemodul, der kan konkurrere med konventionelle seks til otte kilowatt fiberlasere, fremhæver Amada Danmark.
Producentens teknikere er aktuelt i gang med at installere den heunder forberede den eksisterende pladereol, der genbruges i det kommende setup.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Brdr. Larsen Teknik er en maskin- og metalvarefabrik, der udfører alle former for ordreproducerende underleverandørarbejde.
Opgaverne inkluderer projektudvikling, produktion og efterbehandler i aluminium, rustfrit stål og jern samt i specialmetaller og kunststofmaterialer.
Amada Ventis er senest blevet introduceret med et sekskilowatt-fiberlasermodel, der giver endnu flere muligheder for brugerne, tilføjer den japanske pladebearbejdningsspecialist.