Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Amada indtager domicil med åbent hus

  • 17. og 18. januar holdes åbent hus-event i Amada Denmarks domicil i Horsens, som netop i disse dage indtages af firmaet.

23. november 2023, kl. 14:32 

I disse dage indrettes der i de netop opførte rammer på nabogrunden i Horsens, hvor Amada Denmark nu rykker ind. Det markeres med åbent hus den 17. og 18. januar, og lancering af nogle af de seneste maskiner i produktprogrammet.


Amada Denmark er i færd med at flytte til en netop opført og større domicilejendom, ved siden af den hidtidige.

Det markeres i starten af det kommende år med åbent hus i rammerne den 17. og 18. januar, hvor der blandt andet bliver mulighed for at se den netop præsenterede Ventis 6 kiloWatt-fiberlaser, som tidligere på måneden blev lanceret på BlechExpo 2023 i Stuttgart. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Laserens enkeltmoduls AJ-fiberkilde gør sammen med selskabets indarbejdede ,Locus Beam Control, LBC, at man opnår en mere effektiv materialefjernelse og derfor højere skærehastigheder sammenlignet med en standard fiberlaser med tilsvarende effekt, således. at 6 kiloWatt er mere effektiv end ellers større laserkilder,

Det vil blive demonstreret ved Danmarkspremieren i showroomet ved åbent hus-arrangementet, hvor man også vil kunne besigtige det japanske moderselskabs seneste teknologi til revolverstansning og bukning på EM-ZRT, den elektriske stansemaskine med højkapacitetsværktøjsveksler med automatisk værktøjsveksler til 300 stempler og 600 matricer. HRB-kantpresser vil også blive vist, sammen med seneste programmeringssoftware og V-factory-produktionsovervågningssystem, oplyser Amada Denmark.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>