www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
1. juni 2023, kl. 15:58
Mazaks FG-400 Neo er en 3D rørlaserskæremaskine, som er designet til maksimal produktivitet. Mere enkel betjening og optimeret højhastighedsbehandling af rør og lange konstruktionselementer har været fokusområder, fremhæver Mazak Danmark.
FG-400 Neo hedder den seneste model i Mazaks FG-serie af 3D laserskæremaskiner. Den seneste model er optimeret til højhastighedsbehandling af rør og lange konstruktionselementer.
Med en Variable Beam Mode-resonator kan maskindesignet inkorporere flere processer, herunder 3D-skæring, forboring, boring, rejfning og "Flowdrill"-boring. Beam Shaping-teknologien styrer, hvor laserstrålens effekttæthed er koncentreret, hvilket forbedrer skærehastigheden og kvaliteten på en lang række materialer, påpeger Mazak Danmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Laserstrålen, der genereres igennem fiberen, har en kortere bølgelængde end CO2-teknologi og er derfor meget mere effektiv til metalskæring selv på materialer, der er svære at bearbejde.
FG-400 Neo er specielt designet til at skære større rør, såsom runde, firkantede og rektangulære tværsnit, sammen med H-, I- og L-bjælker, og den seneste model kan også bearbejde reflekterende materialer som kobber og messing, samt bearbejde komplekse former og tætsiddende samlinger.
Mazak har udviklet et 3D-skærehoved, der kan bevæge sig i en A- og B-akse for, at muliggøre bearbejdning af et bredere udvalg af materialer i den ønskede vinkel, med et højt niveau af nøjagtighed. 3D-skærehovedet kan også tillade afbøjning for at undgå skader i tilfælde af en kollision med emnet. Fire spændepatroner arbejder simultant og kører langs, samt roterer rundt om akserne for at forhindre materialevrid/afbøjning.
Det sikrer en stabil proces på alle tykkelser, hvilket resulterer i en stigning i produktiviteten og en reduktion af spild. Andre funktioner omfatter automatisk centrering og fastspænding af materialet, samt støtteenheder til forskellige former, som forhindre materialet i at hænger ned under skæring. Maskinen fås med flere konfigurationer med ilægning-/udtagningsenheder tilgængelige i 6, 8, 12 og 15 meter.
Maskinen leverer forbedringer på op til 33 procent på firkantede rør af blødt stål ved brug oxygen-assisterende gas, og yderligere op til 43 og 49 procent for henholdsvis blødt - og rustfri stål ved firkantede rør, ved brug af nitrogen-assistende gas. Fiberresonatoren giver også en betydelig reduktion i driftsomkostninger og miljøpåvirkning, med en reduktion på op til 40 procent i elektrisk strømforbrug, både under skæring og i standby tilstand. Der er heller ikke et behov for lasergas med Fiber Laser-teknologien, fremhæver producenten, der er direkte repræsenteret i Danmark, gennem eget salgs- og serviceselskab i Middelfart.