Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

30 tons Amada vel fremme i Tommerup

  • Nårup Pladeindustris netop ankomne Amada EMZ3612M2-revolverstansemaskine er her i høj solskin under baksning ind i produktionsvirksomheden i Tommerup.

11. maj 2023, kl. 08:08 

Amada Denmark A/S meddeler torsdag morgen, at en 30 tons Amada EMZ3612M2-revolverstansemaskine nu er vel fremme hos kunden, Nårup Pladeindustri A/S, i fynske Tommerup.


Ved Nårup Pladeindustri har man netop fået leveret deres seneste investering, en Amada 30 tons revolverstanser, model EMZ3612M2, som nu skal installeres og idriftsættes af maskinleverandøren.

Til baksningen ind på virksomheden, hvor håndteringen var udfordret fik Amada bistand fra Bøjes Kran- & Maskintransport, og således kan firmaets serviceteknikere nu tage over.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nårup Pladeindustri tilbyder sig med totalløsninger med spidskompetence inden for især tyndpladebearbejdning i mange metaltyper. Den indkøbte stansemaskine er udstyret med automatisk værktøjsskift og i det hele taget den seneste teknologi fra producenten, såsom elektriske strømbesparende drevsystemer med standbyforbrug på blot 1 kiloWatt og et driftsforbrug på bare 5 kiloWatt, understreger Amada.

Den solide og kraftige værktøjsrevolver er fremstillet af en speciel støbejernslegering der gør den ekstra slidstærk. Den 120 millimeter tykke værktøjsrevolver sikrer samtidig optimal og korrekt opretning mellem stempel og matrice, og derved den højest mulige stansepræcision, fremhæver leverandøren videre.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>