Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Én maskine - tre processer

  • Danske Fladder 300/Gyro Hybrid demonstreres på firmaets stand på VTM Summit 2023.

21. marts 2023, kl. 08:06 

Fladder Danmark A/S fra Ansager vil i Odense, den 25. til 28. april, demonstrere en maskine, der både sliber, afgrater og kantafrunder. Og alt sammen i én arbejdsgang.


De besøgende på VTM Summit 2023 vil hos Fladder blandt andet kunne opleve producentens 300/Gyro Hybrid, der er designet til slibning af emner, der kræver en kalibrerende slibning på overfladen og kantafrunding, og således altså både slibning, afgratning og kantafrunding i én arbejdsgang.

Således transporteres emnerne i løsningen igennem de to slibeprocesser på et fælles transportbånd.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For at opnå optimale takttider for de to vidt forskellige slibeprocesser og for at undgå uønsket opvarmning af emnet, udføres kalibrerende slibning med et tværgående slibebånd.

Slibebåndet presses mod emnet af et oscillerende kontakthjul. Den korte kontakttid beskytter mod uønsket opvarmning og sikrer optimal udnyttelse af slibebåndet.

Emnerne kan derefter føres gennem processen med en hastighed, der udelukkende bestemmes af omfanget af den efterfølgende kantafrunding, fremhæver Fladder.

For at skabe virkelig ensartede radier på alle kanter er brugen af radialt fleksible slibecylindre en forudsætning. Cylindrenes struktur og tæthed skal vælges specifikt til opgaven.

Fladder Danmark producerer selv slibecylindre, der er afstemt til maskinens spindelhastighed, der spænder fra 300 til 2.000 omdrejninger/minuttet. Hastigheden skal justeres løbende og er afgørende for kantafrundingen, understreges det. 

Se mere om VTM Summit 2023 og gratis adgang til messen ved at klikke her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>