
16. august 2022, kl. 16:24
Ved nordjyske Beritech Manufacturing A/S har man aktuelt fået yderligere en kantbukkemaskine i form af en Bystronic Xpert Pro 320.
Med yderligere en kantbukkemaskine på plads, råder Beritech i Aalborg nu over hele fem Bystronic-kantbukkemaskiner.
Den seneste, en Xpert Pro 320 er indkøbt for både at øge kapaciteten, og samtidig også forbedre procestiden, øge fleksibiliteten og højne arbejdsmiljøet, fremhæver virksomheden.
Som produktnavnet antyder arbejdes der med op til 320 tons og maskinen kan bukke i længder op til 4,1 meter.
