Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Markant messeareal klargøres til EuroBLECH 2022

  • Hannovers messeareal består af flere store messehaller. En af dem er Hal 26, som på EuroBLECH 2022 skal huse fortrinsvis svejse- og øvrig sammenføjningsteknologi.

28. april 2022, kl. 16:08 

Hos Mack-Brooks Exhibitions er arbejdet med den kommende EuroBLECH nu for alvor indledt, og interesserede udstillere fordeles i Hannovers store messehaller 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 26 og 27. 


Den 25. til 28. oktober ser man frem til igen at modtage plade-specialister fra det meste af verden i Hannover, meddeler arrangøreren af EuroBLECH-messerne, britiske Mack-Brooks, som netop har lagt sig fast på hallerne, som skal i brug, når udstilere og besøgende beslutningstagere igen skal mødes ansigt-til-ansigt.

Hanovers messeareal er verdens største under tag, og det er en pæn bid af arealet, som kommer i brug. Den aktuelt tilføjede Hal 26 vil således blive tilegnet svejseteknologier, som hidtil har været samlet i Hal 13, oplyser Event Director Evelyn Warwick, Mack-Brooks Exhibitions.

Pladebearbejdning i metal er naturligt messens primære omdrejningspunkt, men ud over svejsning så er der også områder for blandt andet plade-tilknyttet industriel overfladebehandling, kvalitets- og processtyring, Cad/Cam/CIM såvel som materialesiden, maskinbygnings-komponenter, der naturligt er målrettet pladebearbejdningsmaskinerne såvel som øvrig logistik og automation.

Ved den seneste EuroBLECH i 2018 blev der sat areal-, udstiller såvel som besøgsrekorder, da hele 56.301 gik igennem tælleapparaterne. Ambitionen er at komme tæt på at tangere det i 2022, oplyser Evelyn Warwick.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>