Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

TruBend 7050-kantpresse til RDF

  • Den aktuelt leverede Trumpf TruBend 7050-kantpresse hos RDF.

7. februar 2022, kl. 15:44 

For at kunne følge med den øgede efterspørgsel har Reservedelsfabrikken A/S, RDF, aktuelt valgt at investere i endnu en Trumpf-maskine fra AVN Pladeteknik A/S. Denne gang en TruBend 7050-kantpresse.


Det går stærkt i produktionen hos RDF ved Hjallerup, hvor der løbende er blevet udvidet, så man i dag har 6.400 kvadratmeter moderne faciliteter, hvortil der senest er indkøbt den tredje Trumpf-kantpresse, og den femte Trumpf-maskine, siden samarbejdet med AVN Pladeteknik blev indledt i 2018.

Den aktuelle maskininvestering er kantpressen TruBend 7050, som aktuelt er blevet installeret, og kantpresse-maskinparken tæller nu de eksisterende TruBend 7036, TruBend 7050 og TruBend samt altså yderligere en TruBend 7050, hvortil kommer en TruMatic 6000 samt TruMatic 7000 og TruLaser 3030, hvor de to sidstnævnte er koblet op på et TruStore 3030 lagertårn. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


RDF-produktionschef Morten Overby har kontinuerligt opgraderet maskinparken for at imødekomme undernes behov og ønsker, da disse ændrer sig hele tiden, og det stiller krav til, at virksomheden er fleksibel:

Der er også sket en ændring i den måde opgaverne udføres på. Tidligere leverede vi ”bare” det kunderne tegnede. I dag rådgiver vi i langt højere grad kunderne og indgår i et tæt samarbejde om deres ide og efterfølgende udførsel. Desuden gør udviklingen og teknologien hele tiden maskinerne mere produktive og mere avancerede, så vi netop kan tilbyde kunderne de løsninger, som de ønsker og efterspørger," fastslår Morten Overby.

Det er også en af årsagerne til, at virksomheden har valgt at udskifte en kantpresse af andet fabrikat til den valgte TruBend 7050:

"Kantpressen TruBend 7050 har nogle fantastiske egenskaber. Den er ekstrem hurtigt og har en pressekapacitet på 50 tons samt en arbejdslængde på 1.530 millimeter samt en indbygningshøjde på 385 millimeter, hvilket giver os stor fleksibilitet i forhold til forskelligartede bukkeopgaver. Kantpressen er desuden udstyret med seks-akset bagstop i kulfiber, som er med til at gøre TruBend 7050 til verdens hurtigste elektriske kantpresse," siger Morten Overby.

Maskinoperatørerne har fuld adgang til grafisk simulering af hele bukkeprocessen, og dermed opnås en mere strømlinet og effektiv arbejdsgang, påpeger han videre. Kantpressen er også udstyret med Touchpoint-styring med Multi Touch-teknologi i en 21,5 tommer Touch Screen, hvilket gør den intuitiv og nem at betjene. Programmering af maskinen understøttes desuden af TecZone Bend, som er en hurtig off-lineprogrammering af Trumpf-kantpresserne.

"Den nye kantpresse fra Trumpf er helt klart en maskininvestering, som vil komme os og vores kunder til gavn fremadrettet," fastslår Morten Overby. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik