
5. december 2020, kl. 12:34
Nr. 13 - 2020 Mitsubishi Electrics første laserskæremaskine i Danmark blev tidligere på året installeret ved VOKA Industri ved Hammel, der udtrykker stor tilfredshed med hastighed, skærekvalitet og ikke mindst fleksibilitet, som gavner produktiviteten.
VOKA Industri A/S har rødder tilbage til vogn- og karetmagernes tid, og dermed mere end 100 års historie. I dag er det fjerde generation Graugaard-Jensen, som står i spidsen for virksomheden, brødrene Dan Graugaard-Jensen og Alf Graugaard-Jensen, der sammen har skabt en moderne virksomhed, baseret på to ben. Dels varevogns-indretning og dels produktion, hvor man understøtter egenproduktionen men dertil også er en betydelig underleverandør af pladebearbejdning og svejsning i forskellige materialer.
”Til vores behov, der er investeringerne i CNC-maskiner i, og herunder ofte top-maskiner inden for pladebearbejdnings- og svejsekategorierne, måske lidt i overkanten. Til gengæld, så er de en vigtig forudsætning for vores underleverandør-aktiviteter. Og så er det jo ikke nogen skade til, at det vi selv skal bruge er lavet på det bedste af det bedste,” fortæller Alf Graugaard-Jensen til Teknovation.
Og brødrenes investeringer igennem det seneste årti har også vist sig en betydelig vækst og dermed også øget indtjening, så skeptikerne har overgivet sig. Senest er det så blevet til indkøbet af den første Mitsubishi-fiberlaserskæremaskine i Danmark, som Maskingruppen har introduceret.
”Det med, at det er den første, det kan man godt tage med lidt forsigtighed, for Mitsubishi er også komponentleverandør, ja endog leverandør af hele maskiner, der er lanceret i andre fabrikater, hvis de vil betale prisen,” fortæller salgskonsulent Lars Bogner, Maskingruppen, og fortsætter:
”Men, det her er den første med Mitsubishi Electrics eget navn, og siden er yderligere en installation fuldført, og vi har flere forespørgsler, som vi p.t. følger op på,” fastslår Lars Bogner.
Maskinen hos VOKA Industri har modelnavnet ML30156X F-60, og er helt igennem med Mitsubishis egne nøglekomponenter, herunder en 6 kiloWatt fiberlaser-resonator.
”Vi kan rigtigt godt lide, at det hele kommer fra én producent, både CNC-styring, laser, motorer, ja sågar kameraerne, der er monteret inde i maskinen, og giver løbende overblik over den igangværende proces, samt ikke mindst bistår operatøren med både planlægningen og udførslen,” siger Alf Graugaard-Jensen.
Læs meget mere i den spændende artikel i Special Edition-magasinet med Teknovation 13/2020 i online-version ved at følge lænken her
