www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
25. oktober 2019, kl. 15:19
Nr. 15 - 2019 Mirit Glas´ produktion ved Vojens er blevet udvidet med en større vandskæremaskine. Valget er faldet på en finsk FinJet-model, der er tilpasset virksomhedens behov for fortrinsvis at skære i teknisk glas.
Vandstråleskæring er i dag en væsentlig del af produktionen hos Mirit Glas A/S ved Vojens. Og behovet er opadgående.
”Vi så for år tilbage, at vores eksisterende kapacitet var ved at være for beskeden på vandskæringsområdet, og samtidig, at vi også var ved at skulle udskifte den eksisterende vandskæremaskine,” fortæller Mirit Glas´ produktionschef Keld Lauridsen til Teknovation, og han fortsætter:
”Vi begyndte derfor at opsøge mulige leverandører, og endte op med at have tre maskiner, som vi så lidt nærmere på, hvoraf de to var med i opløbet om ordren”.
Det grundige forarbejde gav virksomheden adgang til Muncholm, som i Danmark repræsenterer den finske producent, Muototerä, hvor FinJet er koncernens varemærke inden for vandstråleskæreløsninger.
Efter at have set en model med bordskifte-muligheden var al tvivl væk, og det blev herefter hurtigt til en konkret konfiguration og ordre, fortæller han videre.
”Det er meget tilfredsstillende, at man kan få maskinen, som man ønsker den, og også i forløbet kan ændre lidt hist og her, i takt med at gode idéer opstår,” siger Keld Lauridsen.
Efter indkøring og overtagelse af maskinen har den kørt upåklageligt, og løftet produktiviteten og ikke mindst fleksibiliteten hos Mirit Glas.
Se hele den spændende artikel ved at følge lænken her