Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DN Solutions' Vision 2032 lanceret i Hannover

  • DN Solutions' CEO Won-jong Kim har i forbindelse med producentens deltagelse ved EMO 2025 lanceret koncernens "Vision 2032”.

22. september 2025, kl. 15:22 

På førstedagen af årets metalbearbejdningsmesse, der løber til og med fredag den 26. september i Hannover, lancerede DN Solutions' CEO Won-jong Kim koncernens "Vision 2032”.


Den 26. august underskrev sydkoreanske DN Solutions en aftale i Nürtingen, Tyskland, om at erhverve Heller Holdings aktier. Transaktionen, som afventer godkendelse fra myndighederne, forventes at skabe en samlet enhed med en omsætning på cirka 2 milliarder euro, oplyser DN Solutions' CEO Won-jong Kim.

Det skete i forbindelse med fremlæggelsen af koncernens "Vision 2032”, hvori Heller-overtagelsen naturligt spiller en væsentlig rolle, ikke mindst når det gælder det europæiske marked.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Won-jong Kim bekræfter således virksomhedens forpligtelse til at overholde alle eksisterende og nye kontrakter, og at sikre uafbrudt kundesupport. Han lovede også at beholde Hellers ledelsesteam og nøglepersoner for at bevare den tekniske ekspertise og kundetillid, der er opbygget gennem virksomhedens mere end 130-årige historie.

"Den arv, ledelsesfilosofi og teknologiske ekspertise, som Heller har opbygget, vil forblive kernen i virksomhedens drift," sagde Kim, og fortsatte:

"Sammen vil DN Solutions og Heller fungere som et 'Ét Team' og opbygge stærkere partnerskaber på tværs af tyske og europæiske industrier," understregede han videre.

Ud over Heller-overtagelsen, så noterer Won-jong Kim også, at store dele af realiseringen af den styrkede strategi allerede er synlig, med den aktuelle lancering af DLX-serien til skalerbar Additive Manufacturing, eller 3D-metalprint, som vises på EMO, hvor man også viser intelligent integration af 3D-metalprint og øvrig spåntagende CNC-metalbearbejdning, kaldet AM2CNC, der er tilgængelig ved det i år indviede europæiske forsknings- og udviklingscenter, samt en stribe af de seneste CNC-maskner i produktprogrammet på EMO 2025-standen.

I Danmark er Heller repræsenteret gennem Masentia A/S, mens DN Solutions er repræsenteret igennem Duroc Machine Tool. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik