
2. september 2025, kl. 16:34
I forbindelse med årets metalbearbejdningsmesse forventer Weiler Werkzeugsmaschinen GmbH at tiltrække opmærksomhed med en større drejebænk på standen.
Det bliver til at få øje på Weiler i Hannover i forbindelse med EMO 2025-messe, lover den tyske producent.
Der skal således ikke et falkeøje til, for at få øje på den Weiler V110-drejebænk, som bliver messestandens omdrejningspunkt, iden den imponerer med sine dimensioner, og herunder muligheden for 1.160 millimeter sving, 6 meter drejelængde og kompletbearbejdning i en enkelt opsætning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Modellen henvender sig til virksomheder, der drejer lange, slanke emner, som det gælder inden for eksempelvis olieproduktion og skibsfart.
Weiler og søstervirksomheden Kunzmann er også på plads med eksempler fra det øvrige program på standen i hal 17, hvor man under messen også vil kunne møde repræsentanter fra danske Sandstrøm & Petersen.
