
13. august 2025, kl. 11:36
Tirsdag forlod en navnkundig branchemand denne jord, idet Søren Fischer, Randers Gears A/S, efter kort tids sygdom sov ind. Han blev 77 år.
En navnkundig industrimand, som har taget sin tørn i både familievirksomheden såvel som i en række organisatoriske og politiske sammenhænge for ikke mindst gear-ervhervet er gået bort.
Tirsdag er Søren Fischer således sovet ind, efter kort tids sygdom, skriver Randers Amtsavis.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han var af mange kendt som "Søren Tandhjul", og for dem, som han kom nær, var han næsten altid god for en løsning, hvad enten man kom til ham med efterlysninger på samfunds-, industripolitiske eller private årsager. Netværket var således stort, både i branchen inden- som udenlands, og talrige er de tanker, som blev spundet, og også ført ud i livet. Mange af dem blev realiseret succesrigt, til gavn for familievirksomheden, men også det omgivende samfund såvel som i nogle tilfælde hele branchen.
Så det er i sandhed en stor erhvervsmand, som er gået bort - æret være hans minde!
