www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
Sammen med Fortiva og NTI er Mazak i Middelfart i disse dage værter for hårdmetalfræseseminarer, hvor et tæt program med både teori og praktisk Live-bearbejdning har trukket folk af huse fra det meste af landet.
Det er et tæt program, som deltagerne på de aktuelle seminardage ved Mazak i Middelfart kommer igennem.
Ikke mindst fordi Kennametals Mike Sperhake har eget at fortælle om de tre hovedlinjer, som han har bragt med sig, og introducerer for de danske deltagere henholdsvis onsdag, og så igen i morgen torsdag samme program, med producentens Harvi II TE, for produktiv og præcis bearbejdning, Harvi IV, der er optimeret til dynamisk fræsning af stål, titanium og rustfrit stål samt GoMill Pro, som er en fleksibel fræser til brug i små seriestørrelser.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Efter gennemgang af de enkelte muligheder i de tre serier er der praktisk Live-bearbejdning i showroomet, hvor et testemne er programmet af eventets tredje medarrangør NTI i Fusion 360, og selv bearbejdningen sker i et vertikalt Mazak VCN 600 CNC-bearbejdningscenter, der er forsynet med Smooth HG CNC-styring.
Mellem indlæg og Live-bearbejdning er der lagt tid ind til uddybende dialog med de besøgende og repræsentanterne fra Mazak, Fortiva og NTI såvel som god tid til at netværke deltagerne imellem indbyrdes.
Og også torsdag vil seminar-lokalet blive fyldt helt ud, når programmet gentages, og der igen kommer deltagere fra det meste af landet til Middelfart.