www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
23. september 2024, kl. 13:10
JWL A/S i Hedensted meddeler, at man aktuelt har udvidet drejekapaciteten gennem investeringen i en Citizen Cincom L20 XIIB5-langdrejemaskine.
JWL's egenproduktion af blæsepistoler suppleres af en voksende indsats inden for spåntagende underleverancer, og for at imødekomme et tiltagende kundeønske, er maskinkapaciteten på drejesiden aktuelt blevet udvidet i Hedensted-værkstedet.
Det er med en Citizen Cincom L20 XIIB5-langdrejemaskine, meddeler virksomheden, som samtidig understreger, at man med den i maskinparken ikke bare kan imødekomme ønsket om kapacitet på området, men også kan levere i den kvalitet, som iøvrigt kendetegner såvel virksomehdens egenprodukter som de underleverancer man tilbyder.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinen er med Y-akse, og med mulighed for anvendelse af roterende værktøj med op til 6.000 omdrejninger/minuttet, mens drejehovedspindlen yder helt op til 10.000 spindelomdrejninger/minuttet, understøttet af en 7,5/5,5 kiloWatt-hovedmotor.
Japanske Citizen er i Danmark repræsenteret gennem Masentia A/S, som også har leveret maskinen til JWL.