www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
23. august 2024, kl. 08:36
Sammen med Ransborgs Salg & Service, Arctiko og Strandmøllen A/S har Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, aktuelt arbejdet på at forbedre trådgnistning ved hjælp af kryogenbehandling af gnisttråden.
Hos DAMRC i Herning er der i den sidste tid arbejdet på at forbedre trådgnistning ved hjælp af kryogenbehandling.
Ved en Exeron-gnistmaskine i Teknologicentret har man eksperimenteret med flydende nitroge- og kryogen-frysere til at behandle messingtråd ned til minus 196 grader Celsius i materialerne Unimax, Impax Supreme og Orvar Supreme.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
DAMRC opsummerer, at man med en rulle messingtråd, der blev behandlet ved minus 150 grader, ved hjælp af en elektrisk fryser, mens en anden rulle blev behandlet med flydende kvælstof (LN2) ved minus 196 grader, kan påvise en forbedring på mellem 1 og 5 procent af MMR, når trådene var behandlet med flydende kvælstof.
I eksperimentet har man også opnået en forbedring af overfladeruhed i to af materialerne; Unimax og Orvar Supreme, når tråden var behandlet med flydende LN2.
Interesserede kan læse mere om de tekniske detaljer i den tekniske rapport, som DAMRC har udfærdiget.
Eksperimentet har været supporteret med hjælp fra Industriens Fond og Christian Nielsens Fond samt DAMRC's samarbejde med Ransborgs Salg & Service, Arctiko og Strandmøllen A/S.