Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Årets sidste udgave plus 100 sider Special Edition er på vej

  • Årets sidste nummer følges traditionen tro af et Årsnummer 2023 Special Edition-magasin.

1. december 2023, kl. 10:16 

teknovationNr. 14 - 2023   To trykkerier har været i gang for at klargøre årets sidste udgave, og de har nu afleveret den samlede udsendelse til vores distributører, der indleder omdelingen på mandag. Allerede nu kan både den aktuelle 64 sider avis og det særlige 100 sider store Årsnummer 2023 læses i online-version.


2023 er ved at rinde ud, og dermed afsluttes også den 18. årgang af Teknovation, traditionen tro med udsendelse af både årets sidste udgave af avisen og et Special Edition-magasin, som stiller skarpt på tendenser i året og kigger ind i det kommende, når det gælder metal-, plast- og maskinindustrierne.

Fremtidens muligheder er drevet af allerede iværksat indsats inden for stadig mere produktiv automatisering, digitalisering og ikke mindst øget bæredygtighed når det gælder bearbejdning i de danske virksomheder.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Læs blandt andet om japanske OSG's nære samarbejde med det skandinaviske team, så man sikrer skærende værktøj målrettet brugernes behov, robotautomatiseret Salvagnini-panelbukker i drift hos MOHO Works i Jonstrup ved Værløse, den store fuldautomatiserede bearbejdningscelle med 12 paletter og et arbejdsområde på diameter 1,45 meter fra DN Solutions, der tidligere i år blev taget i brug hos Iron Pump i Søborg, årets Masentia Drejeseminar, der trak 100 til Odense, seks meter specialværktøj hos Sjørring Maskinfabrik fra Tool Denmark, den øgede turbo på produktionen ved MAN Energy Solutions i København, Hermle-løsning hos Z Tools i Langeskov, seneste investeringer i GF Machines-gnistbearbejdning hos Röttgers Værktøj ved Odense, Mazak-opgraderinger hos Marel Salmon i Støvring samt om avanceret vandskæring og øvrig pladebearbejdning hos KM Vandskæring i Nørresundby med meget mere i Årsnummer-magasinet.

Dertil hovedavisens mange artikler om blandt andet 3D-printede knive af dansk metalpulver fra Aasgaard Metals' netop lancerede Thor44-værktøjsstål-legering, tre DMG MORI-maskiners rykind hos NEXT Uddannelse København i år, EMS-initialerne er bevaret, men nu står de for Engineered Market Solutions i stedet for den hidtidige sammentrækning af Esbjerg Maritime Service, i Aarhus er ph.d. Lars Pleth Nielsen langt fremme med elektroplatering, og i Sjørring er robotterne til svejsning fra Valk Welding nu godt i gang, såvel som om HMF og Welltecs nominerede løsninger til DIRA Automatiseringsprisen 2023, der dog begge blev overgået af Bestsellers robotautomatiserede højlager, Carmos aktuelt lancerede CO2-beregner, højautomatiseret koordinatmåling med videre.

Se onlineversion af Teknovation 14/2023 ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>