www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
30. november 2023, kl. 14:04
Producenten af skærende værktøj CERATIZIT er blevet tildelt prisen 2023 Prix de l'Environnement fra industriorganisationen FEDIL i Luxemborg for fremstillingsprocessen benyttet til firmaets UpGrade-produkter.
Fremstillingsprocessen, der anvendes i produktionen af hårdmetalkvaliteter i CERATIZIT UpGrade-produktfamilien, inkorporerer sekundære råmaterialer fra en yderst effektiv genbrugsproces, fremhæves det.
Det resulterer, ifølge prisbegrundelsen, i et betydeligt reduceret kulstoffodaftryk såvel som høj ydeevne i form af en førsteklasses hårdmetalkvalitet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge CERATIZIT-bestyrelsesmedlem Frank Thomé, der modtog prisen ved prisceremonien, sammen med Head of Group Analytics & Fundamental R&D, Ralph Useldinger, så er fremstillingsindustrien godt på vej til at blive mere og mere bæredygtig i de kommende år.
Eksempelvis er CERATIZIT's mål at være førende inden for bæredygtighed i hårdmetal- og værktøjsindustrien inden 2025.
Af den grund arbejder producenten ikke kun aktivt på yderligere at reducere CO2-aftrykket, men tilføjer også gradvist flere produkter med et særligt lavt produkt-CO2-aftryk.
Minedrift af wolframholdig malm betaler sig i dag allerede fra et indhold på 0,06 procent. Det betyder, at der skal transporteres omkring 200 tons malm for at opnå ét ton metallisk wolfram, hvorfor energiforbruget er meget stort uddyber Ralph Useldinger.
Det er grunden til, at virkosomheden kun benytter sekundære råmaterialer fra zinkgenanvendelsesprocessen til UpGrade-kvaliteterne for at minimere produkternes CO2-fodaftryk, konstaterer han.