www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
23. november 2023, kl. 14:44
Forud for den 21. AMB-messe, der planlægges til dagene 10. til 14. september 2024, er der nu afsluttet første tilmeldingsfase og arrangørerne kan herefter meddele, at der nu er udsolgt på hele messearealet, og en venteliste er oprettet, hvis flere skulle være interesseret.
De udmeldte tiltagende udfordringer for tysk industri til trods, så kan Messe Stuttgart melde om udsigten til intet mindre end "en kommende fest", forud for AMB 2024:
"AMB 2024 tegner til at blive en succes, og forhåndsforventninger hos både besøgende såvel som udstillere er overvældende, og derfor er messearealet oven på første tilmeldingsfase nu udsolgt," siger ansvarlig for AMB 2024-teamet Sebastian Schmid, Messe Stuttgart.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han løfter også sløret for hvorledes man temamæssigt fordeler det 120.000 udstillingsareal, fordelt på ti haller.
AMB 2024 anvender al til rådighed værende kapacitet, og har placeret Hal 1 - der også hedder L-Bank Forum - og Hal 3 - der er navngivet Ceratizit Halle til CNC-bearbejdningscentre, mens Hal 5 skal rumme slibning, honing, polering og øvrig overfladebehandling samt tandhjulsfortanding. I Hal 4 - der bærer navnet Mahle Halle - gælder det CNC-drejebænke og -centre, mens der i Hal 6 - Oskar Lapp Halle - vil være CNC-fræsemaskiner og industrirobotter. I Hal 7 finder man også CNC-værktøjsmaskiner, og herunder gnistteknologi, såvel som måleteknik mens Hal 9 vil have CNC-fræse-/borecentre. I Hal 10 - Paul Horn Halle - vil også CNC-drejning og fræsning være omdrejningspunktet, mens der i Hal 8 - Alfred Kärcher Halle - blandt andet vil være køle-/smøremidler og øvrige forbrugsstoffer samt afkortningsteknologi. Endeligt er CNC-styringer, software og øvrig digitalisering samlet i Hal 2, oplyser Sebastian Schmid.