www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
25. september 2023, kl. 07:58
Det har været en god uge 38 for Mazak Danmark, som i dagene 18. til 23. september var på plads på moderselskabets stand i Hal 15 i Hannover, og her fremviste de seneste maskiner i produktprogrammet for de mange besøgende danske brugere, som lagde ordrer for yderligere cirka 15 millioner kroner over messeperioden.
Der var 19 udstillede CNC-maskiner på Mazaks stand i Hannover i den forgangne uge, heraf 12 i automatiserede opstillinger.
Og således kunne de besøgende få et godt indblik i de seneste CNC-maskiner i produktprogrammet, herunder også den 20 kiloWatt-fiberlaser Optiplex 3015 Neo, som blev demonstreret løbende. I fokus hos Mazak vil også en Additive Manufacturing-løsning, der viste fremstilling af el-batterier, på den aktuelle FSW-460V, som er en hybridmaskine, der hovedsageligt er designet til automatiseret friktionssvejsning, samtidig med at den spåntagende bearbejdningsevne bevares, understreger producenten.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt de danske besøgende var interessen dog fortrinsvis på de øvrige spåntagende opstillinger, hvoraf flere var fra Integrex-familien, som i år kan markere 40 året for den første Integrex, og således også omfattede flere lanceringer.
Hertil også VCE-700 og CV5-500 inden for fem-akset såvel som Entry Level-drejebænke i QTE-serien.
For Mazak Danmark blev det en rigtig god uge, men løbende interesse fra de mange fremmødte danskere, som også lagde ordrer i Hannover, hvor direktør Lars Lynge allerede fredag havde rundet 15 millioner kroner i indgåede aftaler på standen.