
30. august 2023, kl. 07:25
Open Space Cobot Solutions Area er et initiativ på årets metalbearbejdningssmesse i Hannover, der samler ni Cobots-udstillere på et fælles område, hvor de vil demonstrere mulighederne den 18. til 23. september.
Arrangørerne af EMO 2023, den europæiske fabrikantforening for værktøjsmaskiner, Cecimo, og deres tyske medlem; Verein Deutscher Werkzeugsmaschinenfabriken, VDW, har til messen denne gang valgt at stille skarpt på mulighederne for at anvende Cobots til effektiv metalbearbejdning.
Det sker på området Open Space Cobot Solutions Area i Hal 9, og vil omfatte ni producenter; Elite Robots, Fanuc, Hannweber, Ifsys, Kassow Robots, Kuka, Lorch, Robco samt SICK, oplyser VDW-direktør, dr. Wilfried Schäfer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Praktiske eksempler, i form af allerede løste cases hos metalbearbejdende virksomheder, er i fokus. Der vil også blive lejlighed til at gå mere ind i konkrete overvejelser om mulighederne for den enkelte besøgende, understreges det.
