Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Tre Okuma-verdenspremierer i Hannover

  • MB-5000HII CNC-bearbejdningscentret er den ene af tre verdenspremiere på messen.

10. august 2023, kl. 07:32 

Tre verdenspremierer, adskillige europæiske premierer, innovative automatiseringsløsninger og præsentationer af den aktuelt lancerede OSP-P500-styring venter de besøgende på standen, fremhæver japanske Okuma.


Okuma har netop løftet sløret for en række af de teknologier, der kommer på visning når der holdes EMO-messe  i Hannover, den 18. til 23. september.

CNC-værktøjsmaskinproducenten lam i år fejre to jubilæer; dels i form af 125-året for Okuma Corporation og 60-året for CNC-styring OSP.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med henblik på at foretage en særlig fejring af de to jubilæer har japanske producent i år en bred palette af maskiner med i det tyske, der præsenteres som State-of-the-Art i form af komplette produktionsløsninger, såvel som innovationer inden for automatisering og grøn teknologi.

Først og fremmest er der i år tale om tre verdenpremierer, der omfatter det horisontale bearbejdningscenter MB-5000HII med højhastighedsautomatisering. Herudover gælder det Multitasking-bearbejdningscentret Multus B300II og drejebænken LB3000 EX III.

Alle tre maskiner er udstyret med den aktuelt lancerede OSP-P500, der kommer med blandt andet et forbedret design, og de første test af den aktuelle styring har dokumenteret, at cyklustider er mindst 15 procent mere effektive end på tidligere CNC-styringer i programmet, påpeges det. 

Derudover vil de besøgende også kunne opleve tre europæiske premierer, herunder eksempelvis det fem-aksede bearbejdningscenter Genos M560V-5AX.

Alle maskiner kan opleves direkte under forskellige demoer og ved spændende live-bearbejdningssessioner, hvor fordelene og mulighederne ved det opdaterede maskindesign kan ses.

Mange af producentens egne automationsløsninger er også en del af det maskineri, der præsenteres, samt en lang række systemer fra mangeårige og kendte automationspartnere.

Disse alt-i-én-løsninger hjælper virksomheder med at øge effektiviteten, produktiviteten og kapacitetsudnyttelsen af deres maskiner markant, konstateres det, og som snart vil forekomme i programmet fra producenten, der i Danmark er repræsenteret gennem Flextek A/S, som også vil være på plads i Hannover på EMO 2023 Okuma-standen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik