
13. juli 2023, kl. 10:32
DMG MORI Denmark inviterer aktuelt en stribe kunder med på tur til EMO 2023-messen. Turen er over dagene 20. til 22. september, og omfatter busrejse til og fra Fredericia, overnatninger på turen med festmiddag den 21. september om aftenen og diverse fortæring og koster henholdsvis 3.590 kroner, inklusive bus, og 3.090, hvis man kører selv.
Verdens største metalbearbejdningsmesse, med fortrinsvis spåntagende metalbearbejdning, er ubestridt EMO-messen, når den holdes i Hannover, som det i år er tilfældet den 18. til 23. september.
Og DMG MORI Denmark har i den forbindelse i år valgt at samle sine kunder om en tur til messen i dagene 20. til 22. september, hvor man formedelst 3.590 kroner kan komme afsted med bus tur/retur fra DMG MORI Denmark-domicilet i Fredericia, inklusive fortæring på bustren, overnatninger på hotel, med festmiddag torsdag aften samt naturligvis adgang til messen, hvis DMG MORI traditionen tro udstiller i Hal 2.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ud over busturen, så tilbydes deltagelse også som kør-selv, så man for overnatningerne på Premier Inn Braunschweig betaler 3.090 for perioden. Afrejse fra Fredericia den 20. september er klokken 15, med hjemkomst den 22. september cirka klokken 20.
Interesserede opfordres til at kontakte deres salgskonsulent, henholdsvis Stig Becher, Michael Havsager og Kenneth Abel.
