
26. juni 2023, kl. 11:26
Manufacturing Academy of Denmark, MADE, har netop budt InMetal A/S og V. Bech Tools A/S velkommen, fremhæver produktionsklyngenetværket.
Med InMetal A/S og V. Bech Tools A/S har MADE tiltrukket sig yderligere to fremgangsrige virksomheder fra Region Midtjylland, der er leverandører inden for metalindustrien, annoncerer produktionsklyngenetværket.
InMetal er underleverandør til metal- og maskinindustrien med speciale inden for blandt andet kantbukning, laserskæring og svejsning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Virksomheden kan desuden stille en logistisk service til rådighed og tilbyde deres kunder proces- og produktoptimering.
V. Bech Tools leverer skærende værktøjer til den danske metalindustri og fremstiller via deres CNC-slibemaskiner specialværktøj til bearbejdning af metal.
Virksomheden deltager desuden i et MADE Produktionsnetværk om morgendagens produktion i spåntagningsindustrien.
