Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Software er nøglen til fremtidens automatisering

  • Fastems danske salgschef, David Søgaard (tv.)sammen med virksomhedens svenske Sales Manager Scandinavia, Henrik Brodén, holder demo'er af MMS 8-softwaren på standen i hal C.

26. april 2023, kl. 18:58 

Brugervenlige softwareløsninger er dét, der kommer til at drive kundernes konkurrencefordele i forhold til industriens automationsløsninger for fremtiden. Det fremhæver agent for Fastems i Danmark, David Søgaard, der er godt tilfreds med fremmødet i Odense.


En robot er værdiløs uden den rette software, der gør den i stand til at kunne interagere optimalt med CNC-maskiner og de medarbejdere, der skal betjene løsningen om dagen.

Det fremhæver den finske producent af software Fastems, der udstiller på det igangværende VTM Summit (der varer til og med fredag), og uddyber, at en kontinuerlig udviklingen af brugervenligheden i software er nøglen til at opnå endnu mere produktive automationsløsninger for fremtiden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Virksomhedens danske agent, David Søgaard, er på plads i Odense, og han var godt tilfreds med tirsdagens fremmøde af branchefolk på messen.

Her fik han rig lejlighed til at præsentere de seneste nyheder for de besøgende sammen med virksomhedens svenske Sales Manager Scandinavia, Henrik Brodén, på standen i Hal C.

I det fynske slår virksomheden ikke mindst et slag for producentens seneste MMS-software i version 8, der blandt andet introducerer featuren Infight, som tilfører et nyt niveau af brugerinformation fra relevant dataopsamling.

MMS 8-softwaren anvendes til alle producentens paletteautomationsløsninger, og på standen fremhæves eksempelvis Flexible Pallet Container, FPC, og Flexible Pallet Tower, FPT.

"Med MMS 8 Infights View-featuren opnår brugerne et nyt niveau af brugervenlighed og information om deres automationsløsninger. Her monitoreres og gemmes information om maskiner, ordrer, værktøj og fiksturer med mere. Dermed kan de hurtigt opnå detaljeret viden om ubemandet produktion helt ned til om et skærende værktøj fejler for ofte," siger David Søgaard, og fortsætter:

"Den viden kan medarbejderne på gulvet sende videre til PTA-afdelingen, der får mulighed for hurtigt at reagere og ændre opstillingen og ruten for den pågældende produktion."

"Hermed bliver det hurtigere og nemmere end nogensinde at sikre oppetiden, og derfor ser vi det som nøglen til fremtidens produktionsløsninger, der skal køre i døgndrift," tilføjer han.

Indtil lukketid fredag 28. april klokken 15 vil Fastems-folkene stå til rådighed for softwaredemonstrationer på standen i Hal C. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik