
11. april 2023, kl. 16:32
Erowa Technology Scandinavia slår på årets metalbearbejdningsmesse i Odense et slag for automation, primært med JMS Management, som kan understøtte optimering i CNC-maskiner både med og uden robot.
Automation er mere in end nogensinde, og lysten blandt metalindustriens virksomheder til automatisering er stor. Derfor vil Erowa også i år stille skarpt på automatisering ved VTM Summit 2023, fortæller Regional Sales Manager Niels Gyldenvang forud for messedeltagelsen.
Et af de områder, hvor han stadig oplever, at han kan overraske er hvor lidt det behøver at fylde på værkstedsgulvet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Mange CNC-maskiner leveres klargjort til robotintegration, og så behøver det ikke optage noget stort fodaftryk at komme i gang, understreger Niels Gyldenvang.
Han oplever nemlig, at beslutningstagerne har fodaftrykket som noget væsentligt. Automation i maskinen, uden en egentlig robot, eller tilkobling af mindre, kompakte celler med robot er ofte en løsning, som åbner fabrikkernes øjne, fortæller han. På et par kvadratmeter kan der opnåes meget ekstra produktivitet, understreger Niels Gyldenvang således.
I Odense demonstreres flere eksempler baseret på Erowas forskellige løsninger, og herunder ikke mindst Job 4.0 Job Manager.
Se mere om VTM Summit 2023 og gratis adgang til messen ved at klikke her.
