www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
Teknovation nr. 3/2023
"DC" i produktnavnet MaxiLock N-DC angiver, at der er "Direct Cooling" på skærestedet, fremhæves det i forbindelse med CERATIZIT-lanceringen af den seneste drejeværktøjsholder, som kan øge standtiderne med op til 60 procent sammenlignet med køling, der udelukkende er målrettet spånfladen.
Ved CERATIZIT Scandinavias danske afdeling i Viborg er man langt i forberedelserne frem mod årets branchetræf, VTM Summit 2023, der holdes i Odense den 25. til 28. april.
Et af flere produkter, som her kommer i fokus er drejeværktøjsholderen MaxiLock N-DC, som aktuelt er introduceret i den seneste Up2Date-lancering, blandt en række innovationer og produktudvidelser i programmet, som blev frigivet 1. februar.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
MaxiLock N-DC har to kølekanaler, så man kan målrette kølevæsken direkte på skæret, og modvirke varme og slid, samtidig med at kølingen iøvrigt kan sikre en stabil drejeproces, fremhæver CERATIZIT Scandinavia.
Ifølge moderselskabets Product Manager Stefan Karl, så kan den mere præcise tilførsel af kølevæske til skærestedet med drejeværktøjsholderen øge standtiderne med op til 60 procent sammenlignet med køling, der udelukkende er målrettet spånfladen.
Flere informationer: her