
20. januar 2023, kl. 15:02
Med virkning fra 1. februar overtager Pinholt Metal Working A/S, Skive, nærtliggende Jeco A/S, og styrker sig dermed inden for CNC-metalbearbejdning.
Efter gode og konstruktive forhandlinger meddeler Pinholt Metal Working, at firmaet overtager Jeco, og dermed styrker udviklningen af aktiviteterne:
”Vi har været på udkig efter en måde, at udvikle vores forretning på, og i den forbindelse er opkøbet af Jeco en naturlig udløber heraf. Det er et firma som supplerer vores eksisterende forretning godt, da vi får flere tangenter at spille på. Med opkøbet får vi muligheden for at producerer i større mængder og i mindre emne størrelse end vi har haft hidtil, og vi kan derfor nu tilbyde vores eksisterende, samt nye kunder, hele paletten inden for CNC-bearbejdning,” udtaler direktør Poul Pinholt, Pinholt Metal Working.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fra sælger, direktør Rasmus Brandhof, lyder der også glæde ved aftalen:
”Vi har igennem årene arbejdet godt sammen, og jeg er meget glad for at et er Pinholt som overtager. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har ønsket at sælge gennem flere år, da jeg sideløbende har haft andet job, så derfor er det naturligvis en glædens dag, men også en vemodig dag for mig, da firmaet har været i familien i mange år, siger Rasmus Brandhof.
Han vil i en overgangsfase bistå Poul Pinholt med at bistå fortsat samarbejde de eksisterende kunder, samt stå til rådighed i arbejdet med at få de to firmaer slået godt sammen, understreger han videre.
