
Acoplastic A/S i Espergærde har man nu fået installeret det fuldt fem-aksede Okuma Multus B250-II-center, som man i slutningen af sidste år valgte at investere i.
Serviceteknikere fra Flextek A/S er aktuelt hos Acoplastic i Espergærde for at færdiggøre installeringen og idriftsætningen af virksomhedens seneste investering; et fem-akset Okuma Multus B250-II-center.
Investeringen er foretaget for at holde virksomheden fortsat skarp på de seneste muligheder, og tilbyde kundeunderlaget løsninger, der er lavet på den seneste tilgængelige teknologi, herunder ikke mindst fuld simultan, fem-akset metalbearbejdning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Maskinen gør det muligt, at tilbyde endnu mere kompleks og præcis bearbejdning, understreger virksomheden, og påpeger Okumas Dual Spindle-teknologi, som et væsentligt aktiv i den forbindelse, ud over at man nu altså kan tilbyde sig med fem-akset fræsekapacitet.
Multitaskingcentret skal således indgå i fremstillingen af komplekse emner inden for diameter 600 millimeter og i længder op til 750 millimeter.
Det er ofte i det område, virksomheden modtager forespørgsler, når det gælder fremstilling af pålidelige maskindele med alsidige egenskaber i PTFE- og High Tech-plast, som kan indgå med mikroskopisk præcision.
