Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Mekoprint sigter mod milliardomsætning i 2025

  • Mekoprints administrerende direktør Anders Kold understreger, at der arbejdes med yderligere investeringer for at nå målsætningen om én milliarder kroner i omsætning i 2025.

6. januar 2023, kl. 08:22 

Den danske industrikoncern Mekoprint A/S har endnu engang sat omsætningsrekord, viser det netop offentliggjorte seneste årsregnskab, som også viser en omsætning på 729 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 28 procent i forhold til året før.


Efterspørgslen fra kunderne hos Mekoprint har aldrig tidligere været større end netop nu, og derfor er det realistisk at indfri målet om en omsætning på én milliarder kroner i 2025, fremhæves det i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste regnskabsår.

For at understøtte vækstmålene vil Mekoprint foretage rekordstore investeringer på 150 millioner i de kommende tre år. Alene i 2022/20023 vil virksomheden investere 90 millioner for at imødekomme den stigende efterspørgsel og øge automatiseringen. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi arbejder med et ambitiøst mål om at øge omsætningen med 15 procent om året, og det er realistisk, når vi ser på den store efterspørgsel og det gode samarbejde, vi har med vores kunder," siger administrerende direktør Anders Kold.

Han glæder sig over, at Mekoprints fire divisioner - Graphic Electronics, Cables, Mechanics og Micromechanics – alle har præsteret fremgang i omsætningen på mellem 19 og 35 procent i 2021/2022:

"Ligesom de fleste andre produktionsvirksomheder har vi haft problemer med leveringer i hele forsyningskæden og har været ramt af store prisstigninger fra leverandørerne. Vi har desuden set stigninger i omkostninger til energi på flere hundrede procent og været ramt af inflation og stigende renter. Derudover måtte vi lukke vores fabrik i Ukraine i halvanden måned på grund af krigen. På den baggrund er resultatet tilfredsstillende, selvom det ikke er steget i samme takt som omsætningen," forklarer Anders Kold.

Med til historien hører også, at Mekoprint foretog investeringer på 74 millioner i 2021/2022, hvilket var det højeste niveau i virksomhedens historie. Mekoprint købte blandt andet 67 procent af aktierne i virksomheden Microturn, og dermed blev Mekoprint den største udviklingspartner og leverandør af mikrokomponenter i Norden.

"Vi foretager rekordstore investeringer for at understøtte vores vækstambitioner og den strategiske retning, vi har sat for vores fire divisioner. Investeringerne skal gøre Mekoprint til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner, og vi skal være med helt i front – ikke mindst når det gælder den teknologiske udvikling. Herudover vil vi i stigende grad udvikle produkterne i samarbejde med vores kunder og går målrettet efter at blive totalleverandør af kundespecifikke komponenter i et endnu tættere samarbejde med kunderne," siger Anders Kold.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik