
Flextek A/S skal tidligt i 2023 levere et Okuma Multus B250II-Multitaskingcenter hos Acoplastic A/S i Espergærde.
Ved Acoplastic investeres der løbende i maskinparken, og den næste investering nærmer sig nu sin ankomst i januar 2023, hvor Flextek leverer et Okuma Multus B250II-Multitaskingcenter i Espergærde.
Investeringen sker for hele tiden at holde virksomheden skarp på de seneste muligheder, og tilbyde kundeunderlaget løsninger, der er lavet på den seneste tilgængelige teknologi, fremhæves det videre.
Det fuldt fem-aksede Multitaskingcenter skal således indgå i fremstillingen af komplekse emner inden for diameter 600 millimeter og i længder op til 750 millimeter.
Det er ofte i det område, virksomheden modtager forespørgsler, når det gælder fremstilling af pålidelige maskindele med alsidige egenskaber i PTFE- og High Tech-plast, som kan indgå med mikroskopisk præcision.
