Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

To CNC-drejebænke afløst af én Multus

  • Indehaver, direktør, og femte generation i familievirksomheden, Lars Bo Emtkjær (billedet) investerer løbende i virksomhedens maskinpark, der skal være garant for produktiv og høj kvalitet, fastslår han.

10. december 2022, kl. 10:48 

teknovationNr. 15 - 2022   Ved Nordvestjyske Bonnet Maskinfabrik A/S tages der meget spån. Og da to af den store maskinparks udtjente CNC-drejebænke stod foran afløsning valgte direktør Lars Bo Emtkjær at fastholde Okuma-fabrikatet, men at lade de to afløse af én Multus B300-II, der faktisk har udvidet kapaciteten i forhold til hidtil.


Anden generation af Okuma Multus B300 tilbydes med pinolfunktion på modspindlen, og så kan produktiviteten på maskinen markant løftes, fastslår direktør Lars Bo Emtkjær, Bonnet Maskinfabrik, i forlængelse af at han har valgt maskinen som afløser for to ældre CNC-drejebænke, der stod foran udskiftning, og det har han ikke fortrudt:

”Det passede som fod i hos, for dels er Multus en produktiv sag, og samtidig så har vi på det seneste fået stadig mere pinolarbejde, så den funktionalitet er vi rigtigt godt tilfredse med, og vi kan bekræfte, at det virker. Vi når det samme, eller faktisk lidt mere, på den nye maskine, i forhold til tidligere,” siger Lars Bo Emtkjær til Teknovation, og uddyber:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Vi kan lave emnerne færdige i ét setup, med tilsvarende hurtigere eksekvering og maksimal ensartethed. Subspindlen er med bremse, så hvis strømmen skulle gå, eller skærekraftovervågningen melde fejl, så kan vi faktisk godt holde emnet i positionen, og opstarte igen, når strømmen er vendt tilbage, hvor det normale er, at man skal starte helt forfra,” fortæller Lars Bo Emtkjær.

Okumas danske repræsentant, Flextek A/S, oplyser at denne feature nu er tilgængelig til alle Multus- såvel som LB-drejebænke.

”Når man er ved Multus-maskinen, så er det også en sand fornøjelse, at den stort set ikke kan høres. Den kører bare, og det er kvalitetsemner, der kommer ud,” siger Lars Bo Emtkjær, der har haft den seneste maskine i godt en måneds tid, og altså kun har positive tilkendegivelser omkring maskinleverancen.

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 15/2022's Special Edition-magasin online, ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik