Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Envatek overtager AVOS-virksomheder

  • Samtlige de nuværende 39 fastansatte medarbejdere i AVOS og AVOS-Onsite fortsætter i virksomhederne, og AVOS og AVOS-Onsite vil fortsat have stort fokus på samarbejdet med eksisterende kunder og leverandører, fremhæves det.

5. december 2022, kl. 11:54 

Teknologispecialisterne fra Envatek A/S styrker sig yderligere med opkøb af Kalundborg virksomhederne AVOS A/S og AVOS-Onsite ApS, meddeler selskabet.


Envatek A/S overtager nærmere bestemt 80 procent af AVOS A/S og 60 procent af AVOS-Onsite ApS for at øge koncernens slagkraft og i sidste ende sikre en endnu bedre kundeoplevelse, fremhæves det.

Hidtil har Envatek-gruppen bestået af de fire virksomheder i form af Ingeniør Huse, ATES, Vand & Teknik og Skatek, der alle har energi, vand og teknik, som fællesnævner.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med AVOS og AVOS-Onsites ekspertise inden for mekaniske løsninger til industrisektoren skal opkøbet give Envatek Gruppen både hurtigere og mere sikker total-leverance.

Samtidig er det ambitionen, at AVOS-selskaberne skal fortsætte virksomhedernes vækst og have endnu mere fokus på udvikling og innovation.

”Vi glæder os til et tæt samarbejde med Envateks fire virksomheder. I et glødende marked er det en stigende udfordring at tiltrække de kvalificerede ressourcer og kompetencer, som vi har brug for," udtaler AVOS-direktør Anders Vølund, og fortsætter:

"Som medlem af 'Envatek familien' får vi adgang til en etableret platform, som kan understøtte vores vækst, og vi kan levere direkte ind til de mange store og spændende projekter, som vil betyde både et tættere samarbejde og en masse synergier.”

Direktør for Envatek A/S, Jens Kristensen, tilføjer:

”For at kunne fortsætte vores vækstrejse har vi haft behov for en samarbejdspartner, der tilfører nye, stærke kompetencer til vores i forvejen stærke setup. Samtidig har det været vigtigt for os, at det er en virksomhed med høje ambitioner, som er solidt funderet i Danmark. Det har vi fundet hos AVOS.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik